Dette er det sværeste indlæg jeg har forsøgt at lave udover at jeg har oplevet en masse og tilegnet mig mange pædagogiske kompetancer har jeg haft en oplevelse der helt sikert har sat fodaftryk i mog og min faglige praktis gennem de næste par linjer vil jeg kort forsøge at opsumere lidt på opholdet fagligt og privat.
Begyndelsen. at tage en beslutning om at tage til et land så langt væk og efterlade sin familie og venner netværk og sikkerhedsnet er en nem beslutning, men at være væk og leve med sin beslutning er en helt anden ting.
efter at vi var landet i Auckland var jeg stort set klar til at tage tilbage igen drænet for kræfter og med jetlag hos os alle tre stod den store prøve i at ikke rive hoved af hinanden når vi var vågne på alle tidspungter af døgnet.
landet var koldt! jamen de sku da brune alle sammen hvad sker der her jag havde pakket sandaler ikke northface jakken brr .
efter en uge var det tid til at komme i skolen og hvad der hændte der har i tildels læst jer til her på bloggen.
efter skolen tog vi på lidt ferie og afsluttede i thailand skønt.
Fagligt. Det er lykkedes for mig at opleve en energi og arbejdsiver hos disse mennesker som jeg ikke har set før de var alle inspirerende og anerkendende venlige og rare.
dette gjore at hverdagen var en nydelse noget jeg vil tage med mig resten af livet spesielt denn energi og livsglæde med hvilket de underviste og opførte sig som kollegaer.
vel hjemme i Danmark sænker der sig en ro over mog om at jeg nu er bevæbnet med de kompetancer der skal til for at begå mig i det pædagogiske feldt jeg har fået hår på brystet og bløde arme til at tage borgere ind til mig for at vejlede og guide dem til en bedre hverdag.
ikke minst elsker jeg min familie og skal giftes når udlandsgælden er betalt.
skulle der mod forventning være andre en Lars der læser dette så skriv en lille hilsen
ses på sem.
tak til alle der gar taget tid til at læse om mine oplevelser og til jer der har skrevet og poket til mig på fjæsbook .
til slut et sitat : Dont get bitter get better
Er snart Pædagog på papir men har altid været det
